Hvad er en HPFI-afbryder?
En HPFI-afbryder er en fejlstrømsafbryder, som registrer den strøm der løber ind og ud af huset. Sker der en fejl, vil mængden af strøm, der løber ind og ud, ikke være ens. Det registrerer HPFI-afbryderen og den slår strømmen fra.
En fejl kan opstå, hvis strømmen pludselig løber til jord. Det er det der normalt sker, hvis du får et stød løber igennem dig til jord, du får et stød der føles som et voldsomt rap over fingrene og HPFI-afbryderen slår fra. Er der ingen eller en defekt HPFI-afbryder, bliver strømmen ved med at løbe igennem dig indtil sikringen springer og dermed har du stor risiko for at dø. Gamle afbrydere kobler ikke altid som de skal ifølge forskrifterne. Sikkerhedsstyrelsen har foretaget en undersøgelse, som viser at 80% af gamle HFI- eller HPFI-afbryder ikke virker, hvis de er mere end 10 år gamle.
Tjek din HPFI-afbryder
Du kan selv sørge for god el-sikkerhed ved at teste din HPFI-afbryder et par gange om året. Det gør du ved at trykke på den lille prøveknap ofte mærket ”T”, hvis afbryderen slår fra - ved du at den virker.
Der er lovkrav om at alle elinstallationer skal være forsynet med en HPFI-afbryder – også i private boliger. De fleste boliger har allerede en HPFI-afbryder og det er også kun den som bruges i dag. Ældre installationer kan have en HFI-afbryder, som funger på næsten samme måde og beskytter også mod fejl – der er på nuværende tidspunkt ikke noget lovkrav om at udskifte en funktionel HFI-afbryder til en HPFI-afbryder (Kilde: Sikkerhedsstyrelsen).
Hvorfor skal der installeres en HPFI-afbryder?
Der skal installeres en HPFI-afbryder fordi det er et lovkrav, alle bygninger, private boliger og virksomheder skal have installeret en HPFI-afbryder, hvis det ikke er gjort er installationen ulovlig – det handler om el-sikkerhed.
Overordnet findes der to muligheder for at beskytte sig mod elektrisk stød, HPFI-afbrydere eller jordforbindelse. Den ultimative beskyttelse er en kombination af begge dele. Det har i en årrække været et lovkrav at have jordbeskyttelse og HPFI-afbryder i nye elinstallationer.
Mange husholdningsapparater har en stikprop der fysisk passer i de danske stikkontakter, men jordforbindelse passer ikke – og det er netop jordforbindelsen der forhindrer brugeren i at få stød - hvis der f.eks. opstår en elektrisk fejl i et apparat. De europæiske standarder for el-sikkerhed i husholdningsapparater er blevet ændret, derfor skal der installeres en HPFI-afbryder. Den markante stigning i antallet af elektriske apparater gør det relevant med det nye sikkerhedsmæssige initiativ og på den baggrund har Sikkerhedsstyrelsens besluttet tvungen HPFI-afbryder i alle elinstallationer.